Erhvervslivet i Greve Kommune har indset det nyttige og nødvendige i at samle kræfterne. Greve Erhverv blev etableret via en fusion mellem erhvervsforeningerne i Tune, Karlslunde og Greve. Greve Erhverv er fuldstændig uafhængig af særinteresser, og har som formål bl.a. at søge størst mulig indflydelse på erhvervspolitiske beslutninger overfor kommune, amt og stat. Dette giver sig bl.a. udslag i en ligelig repræsentation i bestyrelsen for Udviklingspark Øresund mellem kommunalbestyrelsesmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i Greve Erhverv. De virksomheder der melder sig ind i Greve Erhverv opnår – udover øget adgang til indflydelse – mulighed for at møde andre erhvervsdrivende og opbygge netværk til gavn for medlemmets egen virksomhed, bl.a. under B2B (Business to Business) - på Greve Erhvervs hjemmeside. Bestyrelsen for Greve Erhverv lader netværksopbyggelsen foregå primært i forbindelse med afholdelse af spændende arrangementer, foredrag eller virksomhedsbesøg At være medlem koster blot virksomheden kr. 1.000,00 plus moms pr. år. Kontakt Greve Erhverv |